Når stilheden larmer

Når stilheden larmer Jeg havde da hørt, at det var klogt at holde pauser. Jeg havde også fået det at vide masser af gange: “Sæt farten ned, pas på dig selv, husk pauserne.” Og det var jo ikke, fordi jeg var dum, at jeg ikke gjorde det. Hvis jeg skal være helt ærlig, så længtes jeg slet ikke efter en pause. Jeg vidste ikke engang, at jeg kørte i det høje gear - det havde jeg jo altid gjort. At have tid til alle, styr på alt, være i gang. Det var blevet mig. Jeg længtes ikke efter ro, jeg længtes bare efter, at symptomerne forsvandt, så jeg kunne fortsætte. For mit vedkommende kom pausen ikke blidt. Den kom som et ufrivilligt, påtrængende og skræmmende stopskilt midt i livet. Sagen var den, at jeg havde kørt i højt gear så længe, at pausen ikke føltes rar eller egentlig som en pause overhovedet. Du kan måske forestille dig det som at sætte bilen i frigear, men stadig have speederen i bund. Motoren larmer, hele systemet kører på overtryk, og der er ikke meget ro at hente - selvom man teknisk set har sat farten ned. Det føltes ikke som ro. Det føltes som at være sat af. Som om jeg stod udenfor og kiggede på alle de andre, der stadig var med, der var liv, grin og fart. Og her sad jeg - alene med min kop te og mit eget selskab, som jeg egentlig ikke brød mig om. Den følelse var så stærk, at jeg næsten ikke kunne holde ud at sidde stille. Jeg følte mig sat udenfor, som om jeg ikke længere var en del af noget. Kroppen kørte stadig derudad, hjertet hamrede, og tankerne buldrede afsted. Jeg tror, det var en af grundene til, at pauser var så svære for mig at tage dengang. Teoretisk set forstod jeg godt, at de var vigtige - men for andre. For mig føltes pausen helt forkert. Den var ikke stille og fredfyldt. Den var larmende uro, rastløshed, tankemylder. Men langsomt - da jeg blev siddende i det - begyndte der at komme små sprækker af noget andet. Ikke romantisk ro med fuglefløjt, men en mere rå og ægte stilhed, som kroppen selv fandt tilbage til, da jeg gav den chancen. Pauser kræver mod. For stilheden larmer i starten. Men måske er det nok at turde lette foden fra speederen - og se, hvad der sker.